Udvidelser
Dataudveksling
Flere og flere virksomheder ønsker at integrere shoppen med et økonomisystem. Da der er mange sådanne systemer, har vi udviklet vort eget dataudvekslingsmodul, der integrerer til næsten alle eksisterende økonomisystemer.
Ved hjælp af dataudvekslingsmodulet bliver import og eksport af data mellem løsningen og jeres økonomisystem automatiseret. Det er altså kun nødvendigt at ændre informationer om for eksempel produkter, kataloger eller priser i jeres økonomisystem, hvorefter de ændrede data overføres automatisk til shoppen. Ordrer fra shoppen eksporteres ligeledes automatisk til økonomisystemet.
Udvidet statistik
Vi kan tilbyde et udvidet statistikprogram til løsningen, som gør det muligt at få detaljeret viden om kundernes anvendelse af shoppen. I kan se salget fordelt på varegrupper og varenumre inden for en, af jer, defineret tidsperiode. Statistikken viser hvilke produkter, der søges på, hvilke sider der besøges, og hvor de besøgende kommer fra.
I får altså et godt kendskab til jeres kunders købsadfærd.
Mailingmodul
Mailingmodulet kan benyttes til at sende for eksempel nyhedsbreve til jeres kunder eller andre interessentgrupper. Brugerne tilmelder sig selv og vælger selv specifikke interesseområder.
Søgemaskineoptimering
Løsningen er optimeret mod søgemaskinerne. Det betyder at der er mulighed for at alle produkter kan findes via søgemaskinerne.
Ekstra sprog
I har naturligvis mulighed for at tilvælge andre sprog til shoppen. Blandt andet dansk, engelsk, tysk, norsk og svensk.
Betaling
Kunderne kan i shoppen betale pr. efterkrav eller giro. Ønsker I at modtage betaling med kreditkort, kan dette integreres i løsningen. Det er muligt at modtage blandt andet Dankort, Visa/Dankort, MasterCard og EuroCard.
